Engangsbetaling kun 999 kr.
Spørgsmål? Ring 70 60 22 02
Telefonen er åben hverdage kl. 9-16:30

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor bruge Skuffesalg.dk?

Det er både smart, billigt og diskret at sætte din bolig til salg på Skuffesalg.dk. Vi sørger for, at vise boligen til relevante købere, der lige nu er på jagt efter en bolig som din. Det gør vi ved at matche med købere fra vores kartotek og gøre dit skuffesalg synligt for over 300 ejendomsmæglere fordelt i hele landet.

Du slipper for annoncer på boligsiderne og salgsskilte i din forhave, som kan give uønsket opmærksomhed fra naboer og bekendte. Du undgår også, at din bolig får registreret liggetid, som købere kan bruge til at få store afslag i prisen.

På Skuffesalg.dk er det dig der har kontrollen. Du bestemmer udbudsprisen, og kan altid skrue på den senere, uden vi registrerer prisændringerne på dit skuffesalg. Og du kan hele tiden følge med i præcis hvor mange, der klikker ind på dit skuffesalg.

Lige nu kan du oprette dit skuffesalg for kun 999 kr. (engangsbeløb). Og så sparer du endda mange tusinde kroner på salær til mægleren og dyre annoncepakker, som du ellers ville skulle betale ved et traditionelt salg.


Hvorfor får jeg den bedste salgspris med et skuffesalg?

Ved et traditionelt salg registreres boligens liggetid, som mange købere bruger til at få afslag i prisen med henvisning til, at boligen er svær at komme af med. Fra salgsskiltet er sat op, begynder uret at tikke, og for hver dag der går, stiger presset for afslag.

Det undgår du, når du sælger via Skuffesalg.dk. Vi registrerer ikke liggetid, så din bolig vil altid se “ny og frisk” ud i købernes øjne – og dét giver dig større chance for en høj salgspris.

Samtidig skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt du får sat en “skarp pris” fra starten, men kan uden bekymring teste din drømmepris. Hvis ingen bider på, kan du altid ændre prisen senere – helt diskret.


Hvordan finder I mulige købere til min bolig?

Vi er ejet af Bolighed.dk (herunder de fire banker: Nykredit, Spar Nord, Sydbank og Arbejdernes Landsbank). På Bolighed.dk kan man som boligsøgende oprette en søgeagent med specifikke ønsker til sin næste bolig. Når vi matcher din bolig med køberne, sender vi dit skuffesalg til dem, der har oprettet en søgeagent på Bolighed.dk med ønsker, der passer på din bolig.

Samtidig bliver din bolig synlig for over 300 tilmeldte ejendomsmæglere, som har hver deres køberkartotek, og som kan kontakte dig, når de finder en køber, der passer til din bolig.

Du kan læse mere om vores købere her.


Hvem kan se, at min ejendom er til salg?

Din bolig kommer hverken i avisen, på Boligsiden.dk, på Boliga.dk, på Bolighed.dk eller nogle af de andre søgeportaler. I stedet sender vi din salgsopstilling pr. mail direkte til dem, der har oprettet en søgeagent på Bolighed.dk med specifikke ønsker, der passer på din bolig.

Køberne kan se dine kontaktoplysninger på salgsopstillingen og kontakter dig direkte på mail eller telefon.

Dit skuffesalg bliver samtidig synligt for de ejendomsmæglere, der er tilmeldt Skuffesalg.dk.


Hvad koster det at oprette min bolig på Skuffesalg.dk?

Det koster et engangsbeløb på 999 kr. inkl. moms – uden binding eller andre skjulte omkostninger.

Kan jeg tage min bolig af markedet igen?

Hvis du får lyst til at holde en pause i dit salg, kan du med få klik skifte status til ”passiv”. Og når du er klar til at blive kontaktet af køberne igen, skifter du bare tilbage “aktiv”.

Du kan selvfølgelig også skifte status til “solgt”, når du har fundet den rette køber.


Hvad skal ejendomsmægleren have for at sælge min bolig?

Hvis du vælger en køber fra vores køberkartotek, kan I klare handlen helt uden om mægleren.

Hvis du vælger en køber via en ejendomsmægler, aftaler I sammen, hvad du skal betale for mæglerens ydelser. Vi anbefaler altid, at I afstemmer forventninger og priser, inden salgsarbejdet går i gang.


Hvor lang tid gælder min skuffesalg?

Ubegrænset - så længe du ønsker det.

Hvor afmelder jeg mit skuffesalg?

Du ændrer bare status til “passiv” på dit skuffesalg inde på din konto.

Hvad bruger I mine kontaktoplysninger til?

Vi bruger udelukkende dine kontaktoplysninger, så vi kan oprette din profil, og så køberne og ejendomsmæglerne kan kontakte dig fra din salgsopstilling.

Hvordan sætter jeg min bolig til salg som skuffesalg?

Dit skuffesalg kommer helt automatisk online, når du har oprettet din salgsopstilling og betalt. Når du har sat en pris og lagt mindst 1 billede op, kan vi matche dit skuffesalg med mulige købere fra køberkartoteket.

Hvordan skal jeg beskrive min bolig?

Beskriv gerne din bolig, som du ville beskrive den over for én, der ikke har set den før. Fortæl om området, grundejer- eller boligforeningen, om dit køkken eller bad har særlige faciliteter, og hvis din planløsning er helt unik.

Fremhæv gerne det du selv har været glad for ved boligen: Fx aftensol på altanen eller den gode placering midt i byen. Vær kreativ og sørg for at få fremhævet, hvorfor din bolig er noget helt særligt.

Husk også at beskrive boligen udefra. Det er din bolig – du ved alt om den, og du kender alle detaljerne! Du kan få mere inspiration til beskrivelsen i denne guide.


Hvordan får jeg lavet en tilstands- og el-installationsrapport?

Du kan selv hente tilbud hjem fra udbyderne på markedet. Her har du frit valg. Men du kan også vælge at lade en ejendomsmægler tage sig af det. Vær opmærksom på, at en tilstandsrapport kun er gyldig i seks måneder. Du kan bestille den ved at sende os en mail, så hjælper vi dig videre.

Hvornår skal jeg få lavet en tilstands- og el-installationsrapport?

Du behøver ikke have rapporterne klar, når du sætter din bolig til salg. Faktisk kan det være en god idé at vente, til du kender aktivitetsniveauet på din bolig, da rapporternes gyldighed er tidsbegrænset. En tilstandsrapport gælder typisk i 6 måneder, og en el-installationsrapport gælder typisk i 12 måneder.

Hvordan sætter jeg den rigtige udbudspris på min bolig?

Den rigtige pris er den pris, en køber vil give for din bolig. For at sætte den mest korrekte markedspris, bør du holde øje med andre boligers priser på internettet generelt, i dine lokalaviser, på Bolighed.dk og generelle udbudspriser, du ser i dit område.

Få mere inspiration til at sætte prisen i denne guide.

Hvordan får jeg taget billeder af min bolig?

Du kan selv tage billeder af boligen med et kamera eller en mobiltelefon. Det er nemt at hente billederne ind fra din computer eller mobil, når du opretter din bolig.

Tag gerne en masse billeder, hvor man får så meget af boligen med som overhovedet muligt – og helst horisontalt. Få flere tips til billederne i denne guide.


Hvilke betalingskort kan jeg bruge på Skuffesalg.dk?

Du kan betale med Dankort, VISA Dankort, MasterCard og American Express samt MobilePay.

Hvor lang tid gælder en tilstandsrapport?

Som udgangspunkt 6 måneder.

Hvor lang tid gælder en el-installationsrapport?

Som udgangspunkt 12 måneder.

Hvor lang tid gælder et energimærke?

Som udgangspunkt 10 år.

Fandt du ikke det, du søgte?

Ring til os på 70 60 22 02, chat med os i højre hjørne, eller send os en mail på: support@skuffesalg.dk